Samtaler om tro


med jøder i Danmark

Vi vil gerne i dialog

I Danmark bor der et sted mellem 5000-8000 jøder. Dem vil vi i Israelsmissionen gerne i dialog med. Vi ønsker at lære fra dem. Hvordan er det at bo i Danmark med andre traditioner, når de fleste andre fejrer jul og påske? Hvordan er det at være en del af et større fællesskab verden over, når man er jøde? Hvad betyder tro for en? Alle de her spørgsmål vil vi gerne stille, og vi vil lytte og være med i samtalen.

I Israelsmissionen tror vi, at Jesus er jødernes Messias og hele verdens Kristus. Det vil vi gerne fortælle jøder om, men vi ønsker at gøre det i gensidig respekt og i en forventning om, at vi kan lære fra hinanden.

Siden efteråret 2020 har Israelsmissionen sat fokus på at skabe dialog med danske jøder i København. I København bor den største del af de danske jøder, og derfor vil vi være til stede der. Denne tilstedeværelse sker igennem Israelsmissionens dialogmedarbejder Mads Bjørn Thuren, som på forskellige måder går ind i dialogen med danske jøder og israelere i Købehavn.

Mads Bjørn er teologistuderende ved Københavns Universitet. Som noget af det første har Mads Bjørn kastet sig ud i at lære hebraisk, for hvis man ikke taler samme sprog, kan det være svært at tale med hinanden. Samtidig giver hebraisk kompetencerne mulighed for, at Mads Bjørn forstår det, der sker i den jødiske synagoge, hvor han regelmæssigt deltager til gudstjenerne.  

Det er vores håb i Israelsmissionen, at vi må få gode trossamtaler med jøder i Danmark. Vi tror, det er vigtigt, at vi søger samtaler og snakke igennem nysgerrighed, mod på at lære en anden kultur at kende, og samtidig bringe den kristne tro i spil når det er muligt. Det kan nemlig også flytte noget ved os at indgå i nysgerrige samtaler med jøder i Danmark.

Giv det bedste tilbage

Vil du være med til at give budskabet om Jesus tilbage til det jødiske folk?

Følg os
på facebook


Kommende
begivenheder


Tilmeld dig
Nyhedsbrevet


Israelsmissionen | TORVET | Katrinebjergvej 75 | 8200 Aarhus N | Tlf. 7190 1885 | kontor@israel.dk | Reg.nr. 0994 kontonr. 0003054500 | MobilePay 30503