Skip to main content

Ebenezerhjemmet


Plejehjem i Haifa

Et plejehjem med Jesus i fokus


”Det bedste ved at arbejde på Ebenezerhjemmet var at se kristne arabere og messianske jøder sidde sammen til morgenandagt og sige, at når Jesus har tilgivet os, så kan vi også tilgive hinanden.”

Else Christensen, tidl. sygeplejerske på hjemmet

Ebenezer-hjemmet er det eneste plejehjem i Israel for Jesus-troende jøder. Hjemmet ligger i Haifa, og beboerne på hjemmet er dagligt et vidnesbyrd over for omverdenen. Som noget helt unikt i Israel bor jøder og arabere her under samme tag, og det vidner om, at troen på Jesus Kristus gør forsoningen mulig. Navnet henviser til 1 Samuel 7,12, hvor Samuel satte en sten op og kaldte den for Eben-ha-Ezer, for han sagde: “Så langt har Herren hjulpet os”.

Messianske jøder har særligt brug for at kunne bo på plejehjem, hvor de kan dele troen på Jesus med andre. Mange har mistet forbindelsen til deres familie på grund af deres tro, og fællesskabet med andre Jesus-troende er blevet deres familie.

Mange af beboerne på hjemmet har en særlig historie med sig. Nogle var på flugt fra Holocaust under anden verdenskrig eller fra forfølgelser i Rusland, og andre har oplevet opbygningen af dagens Israel gennem flere krige. Disse oplevelser giver både fysiske og psykiske skader, som er en udfordring i det daglige arbejde på Ebenezer-hjemmet.

Ebenezer-hjemmet får ingen offentlig støtte fra Israel, men drives af gaver og de penge, som beboerne selv kan betale. Israelsmissionen har sendt flere sygeplejersker og volontører til Ebenezer-hjemmet, og du kan hjælpe os med at støtte hjemmet økonomisk herunder.

Støt Ebenezerhjemmet

Giv det bedste tilbage

Vil du være med til at give budskabet om Jesus tilbage til det jødiske folk?