Skip to main content

Opvask, Oliebjerget og optur

Det er de tre ord, jeg vil beskrive mine seneste 16 dage i Israel med.

Jeg er nu startet volontør ved Christ Church Guest House (angelikansk hotel og café) og har dér skrubbet de helt store gryder af. Jeg vil ikke lægge skjul på, at er hårdt arbejde, som er lige til at gå til. Men jeg oplever også at kokkene og de andre volontører værdsætter mit slid, og jeg nyder at være sammen med dem og blive fyldt på både til krop og ånd ved Christ Church. For jeg har også fundet et rigtig berigende at være med til gudstjeneste i Christ Church og morgenandagt for medarbejderne. Det er virkelig et sted Gud har velsignet og ladet være til velsignelse for det jødiske folk, og det er så dejligt at kunne være en del af og se det ske også i dag.

Onsdag den 14. september var jeg guide på en tur til Oliebjerget, hvor jeg fik vist og fortalt om en lille flok danskere om flere af bjergets hellige steder og gode udsigtspunkter.  Jeg blev helt grebet af at stå og fortælle om de forskellige steder og nød at have tid til at stoppe op og tænke over deres bibelske betydning. Særligt besøget ved Getsemane og kirkerne All Nations Church og Pater Nostra gjorde indtryk på mig.

Endnu et af min israelstur højdepunkter var en tredages ørkentur til Maktes Ramon.Her kommer en lille reportage fra turen: En ekspedition på 12 uvidende danske volontører ledet af den erfarne ørkenræv og præst, David Serner, trodser en nådesløs sol i en øde og stenet ørken fyldt med slugter, udtørrede flodsenge, stejle skrænter, og bjergtoppe. Flere opgiver den første dag under en af turens mest barske opstigninger håbet om at gennemføre. Men bedst som håbet synes ude træder heltemodige mænd og kvinder blandt volontørerne i karaktér og bærer de byrder, som de andre er ved at segne under. Alle når sikkert frem med flere vabler, mere sved, solcreme og ørkenstøv, end da de begyndte

Det har virkelig været godt at vandre sammen i ørkenen. Jeg har været glad for den helt anderledes natur, de fysiske udfordringer, det primitive lejrliv og gode snakke undervejs.

Pøj, pøj for denne gang. Og tak, fordi du ville læse med på, hvad jeg vover mig ud i her i Israel.

Christ Church Guest House
Christ Church Guest House set udfra.


Kirken Pater Nostra, som er kendt for at have Fadervor på alverdens sprog.
Kirken Pater Nostra på Oliebjerget, som er kendt for at have Fadervor på alverdens sprog.


Morgenvandring på en af Maktes Ramons bjergrygge.
Vores morgenvandring på en af Makhtesh Ramons bjergrygge.