Ugens portion: 2. Mosebog 21,1-24,18 Den 2. til dette afsnit.

HVAD? Du SKAL hjælpe ham?  (2. Mos 23,5)
Nu har jeg slidt og slæbt i 37 år.
Jeg har lange ar op og ned af ryggen.
Jeg er fuldstændig nedbrudt, og de seneste  mange år har jeg slet ikke haft en eneste fridag. Der var ingen gulerod, der var kun pisk.  Jeg hørte, nogle lærde egyptere der diskuterede, hvad der fungerer bedst, men det er kun en dikussion for de priviligerede.
Nu går jeg her, en fri mand, med nyerhvervede egyptiske rigdomme. En enkelt okse ung og stærk, den kan brødføde en hel hustand i det nye land, og jeg er allerede blevet lovet flere. Nu har jeg endelig fået rettigheder, også kommer Moses med to tavler og proklamerer alle de her nye foreskrifter – en slave der skal gives fri, og have en ugentlig fridag. Havde jeg måske nogen af dem?!
Selvfølgelig skal troldkvinder slåes ihjel, og de perverse svin der boller dyr. Og ja gammelt kød man finder på marken, skal man da ikke spise – klart.  (2. Mos 22,17;18;30) Men jeg er da ikke ansvarlig, for at andres svage æsler ikke kan klare arbejdet. Det kan da ikke være mig. Det må da være hans egen inkompetence og dovenskab. (2. Mos 23,5)

SKAL HJÆLPE… Med de løfter Vi har fået, så kommer vi til at undertrykke den fremmede.  Det nye land der venter er til OS. (2. Mos 23,9) Det er vi blevet lovet!

Nu taler Moses om løfterne igen – et land, sejr, styrke, velsignelse, magt. Hvilke andre Guder? Der er kun en Gud, vores sejrs Gud! ”Alt hvad Herren Befaler, vil vi gøre!”   (2. Mos 24,3)

”Hello Aron, der sker jo ikke en skid her… ” (2. Mos 32,1)