Skip to main content

Tag: Blogindlæg

Tora-portion: Jeg løfter mit ansigt mod dig

Skrevet af Kirsten Bitsch Lang d. . Bogført i Refleksioner.

Vezot ha’Bracha

Tekst: 5 mosebog 33,1-34,12

“Der fremstod ikke senere i Israel nogen profet som Moses, som Herren omgikkes ansigt til ansigt”. 5 Mosebog 34,10

Hvad sker der inden i dig, når der bliver sagt Herren velsigne dig og bevare dig? Står du med nedbøjet hoved og tør næsten ikke at se på Gud i al hans hellighed og magt, som du arme menneske alligevel ikke kan udholde? Eller lige nu hvor Gud ser dig, dækker du ansigtet til som flere i det gamle testamente bliver bedt om? Står du der som et lille menneske bevidst om din korrupte tilværelse, eller er der bar en lille skam, som hvisker, alt imens Gud løfter sit ansigt mod dig?

Jeg er blevet fortalt, at når en borger på bibelens tid skulle fremføre sin sag for regenten, kunne han få fortræde på slottet. Hvis kongen valgte at kigge op på undersåtten i den store tronsal, kunne han fremføre sin sag for regenten, men kiggede han ikke på den fremtrædne, var han ikke værdig at lytte til, og han ville blive slået ihjel.

Moses kunne omgås Gud i al hans pragt. Han så Guds ansigt, først og fremmest fordi Gud så på ham, kaldte ham ved navn, den store ”JEG ER” rettede sin opmærksomhed mod Moses, og de kunne stå ansigt til ansigt overfor hinanden.

Moses var en velsignet profet og den eneste med dette privilegium ifølge 5 Mosebog. Men sidenhen får nogle særlige disciple og almindelige mennesker lov til at se Guds ansigt, uden angst og har ikke brug for at dække sig til eller gemme ansigtet bort, Men de kan skue direkte ind i Guds ansigt, et ansigt der ligner en ganske almindelig mand, med træk fra sin moder Maria og derudover nogle træk som har et ophav, som Moses måske vil kunne genkende fra Gud. Denne måske nok så almindelige mand var dog stadig Gud, der ser på os som sine elskede børn, hvori han har velbehag.

Der står jeg tit under velsignelsen, ikke som det lille usle menneske Gud lige anser kortvarigt. Men jeg står stolt med oprejst pande, hvor Gud ser på mig med kærlighed, og hvor jeg roligt kan fremføre min sag, for derefter at forlade velsignelsen med tanke på Guds omsorgsfulde ”Jeg ser dig ansigt til ansigt”.

“Special price, just for you” – MP: F18 dryp 7

Skrevet af Kirsten Bitsch Lang d. . Bogført i Refleksioner.

“Special price, just for you” – sådan lyder det ofte for mange turister, når de befinder sig på diverse markedspladser rundt om i verden, og som lyshåret europæer synes jeg ofte at ende som offer for de snedige gadesælgere, der ihærdigt forsøger at sælge mig deres varer.

Det er naturligvis ikke spor anderledes her i Jerusalem. Alligevel har jeg efter 1 1/2 måned i Israel til min glade overraskelse også mødt adskillige gadesælgere og butiksejere, der i først omgang ikke var ude efter mine penge, men derimod søgte en god snak og et smil på vejen. Det er ikke ualmindeligt, at jeg er blevet budt på kaffe, the eller juice, når jeg er trådt ind i en butik på de smalle gader i den gamle  by i Jerusalem. Og hvad der umiddelbart kunne virke som et smart salgstrick, har vist sig at være et oprigtigt ønske om blot at glæde et andet menneske.

For nogle uger siden gik jeg rundt for mig selv i den gamle by i Jerusalem. Jeg havde ingen bestemt destination, men ville blot udforske de smalle gader for at opleve stemningen og kulturen. I løbet af mit lille dagseventyr passerede jeg et vinduesparti med små fine kager i alverdens farver og former, og jeg blev hurtigt fristet af det lækre syn. Desværre var jeg kommet afsted hjemmefra med kun 3 shekel, hvilket svarer til ca 5 kr., så udsigten til en af de flotte kager var bestemt ikke stor. Alligevel trådte jeg ind i den lille bagerbutik, og spurgte ydmygt, om det overhovedet var muligt at få noget som helst for det sølle beløb. “What do you want?” spurgte bageren blot, og begejstret udpegede jeg den kage, jeg ønskede. “What more?” spurgte han så, og i overaskelse over at have råd til mere end én kage, udpegede jeg endnu én, som han sammen med en tredje kage lagde i en pose. Jeg rakte ham mine 3 shekel, men han rystede på hovedet og ville ikke tage imod de få mønter i min hånd. “For you”, sagde han og gav mig posen. I taknemmelighed og forbavselse forlod jeg den rare bager, tre kager og mange forundrende tanker rigere.

For nogle lyder det måske ikke som en ekstraordinær oplevelse, men når jeg som barn altid har sunget med på sangen om bageren på Nørregade, hvor man kun kan få kager, hvis man har penge, blev det for mig en oplevelse, der inspirerede mig til at tænke mere over gavmildhed, end jeg hidtil har gjort.

For den rare bager i Jerusalem var glæden, han gav mig, langt mere værd end de penge, han kunne have tjent på 3 kager (som jeg i øvrigt senere har fundet ud af, er rimeligt pebrede – ikke som kagerne fra Hakkebakkeskoven, men nærmere som dem fra La Glace). Han kunne med et smil sige: “Special gift, just for you”, og jeg kunne i taknemmelighed tage imod gaven og glæde mig over, at der findes bagere som ham. Både fordi han bager nogle pragtfulde kager, men også fordi han med disse kager gav mig taknemmelighed, glæde og inspiration.

Vi kan glæde andre mennesker på mange forskellige måder. At give gaver er blot én vej, og den gavmildhed, jeg har mødt her i Jerusalem, har inspireret mig til at give flere gaver. For at glæde og glædes.