Skip to main content

Tag: fællesskab

Nyt initiativ: Til sabbatsmåltidet er vi fælles om at hvile

Skrevet af Maria Strøm Risbjerg d. . Bogført i Arbejdet i Danmark.

Maria Strøm Risbjerg, kommunikationsmedarbejder, 28/11 2019

I starten af november mødtes en håndfuld mennesker til sabbatsmåltid i Aarhus – bare for at være sammen og hvile ud med hinanden. Fællesskabet om måltidet og om hvilen er et nyt tiltag i Israelsmissionen, som kommer til at foregå på en jævnlig basis, og lige præcis DU er velkommen.

Mennesket blev skabt til hvile

”Sabbat betyder hvile, så vores tanke med måltidet er, at det skal handle om at hvile ud sammen. I den jødiske tradition er der en forståelse af, at Gud har givet hvilen til mennesket. Mennesket blev skabt til hvile,” fortæller Julie Kajgaard, teologisk netværker i Israelsmissionen og en af initiativtagerne til konceptet.

”Helt konkret indeholder sabbatsmåltidet en særlig liturgi, der indleder de 24 timers hvile – og derudover så spiser man og snakker sammen. Det er egentlig meget simpelt,” tilføjer hun med et smil på læben.

At hvile ud er noget, man skal øve sig i

Der er mange, der i dag har svært ved at stoppe op og hvile ud, og der kan det ifølge Julie være en hjælp at sætte tiden af i fællesskab med andre:

”I vores tid nu, glemmer vi tit at hvile. Vi glemmer at stoppe op, slukke for alt og så bare være sammen med mennesker, vi holder af. For mig at se er det vigtigt, at vi genopdager, at det her med hvilen ikke kun handler om det vi ikke må. Sabbatsmåltidet er en særlig mulighed for at have det sjovt, nyde et måltid mad og være sammen med mennesker, du holder af, i et planlagt tidsrum. I vores travle hverdag er det faktisk svært at hvile. Det er noget, man skal øve sig i.”

Alle er velkomne – også DIG

Sabbatsmåltidet afholdes på jævnlig basis i Aarhus i private hjem, og ALLE er velkomne.

”Alle, som har lyst til at tune ind på hvilen og det, at være sammen hinanden, er velkomne. Og så vil vi også på en særlig måde gerne invitere alle jøder i Danmark til at connecte med os, og her er sabbatsmåltidet også en oplagt mulighed for at gøre netop dette.”

Du kan kontakte Julie på mail: julie@israel.dk, hvis du har lyst til at høre mere eller være en del af fællesskabet.

Vi er fælles om vores kald til at dele evangeliet

Skrevet af Maria Strøm Risbjerg d. . Bogført i Nyheder fra samarbejdspartnere.

Maria Strøm, kommunikationsmedarbejder i Israelsmissionen 

Hvert år i januar går forskellige kirkeretninger i Jerusalem sammen om at bede. De kalder denne særlige uge for ”week of unity”, hvor fokus ligger på fællesskab og enhed. David Serner, der er præst i den danske kirke, reflekterer over de oplevelser og indtryk, ugens begivenheder gav ham.

Jerusalem skal gå foran
Gennem ugen var der fokus på dét, der samler kirkerne i stedet for deres uenigheder. Det blev blandt andet slået fast under en prædiken af biskop Munib Younan, der blandt andet omhandlede det historiske møde mellem katolikker og lutheranere i Lund i forbindelse med begyndelsen af reformationsåret. Budskabet stod klart:

”Jerusalem skal gå foran i enhed, og om end vi er forskellige i teologi og liturgi, så er vi ét i mission. Vi er ét i kaldet til at dele evangeliet med vores medmennesker.”

Kirkevolontør leder bøn
Til den fælles gudstjeneste i Church of the Redeemer er der tradition for, at en dansk volontør beder en bøn på dansk. I år var det kirkevolontøren, der ledte den fyldte kirkesal i bøn for helbredelse af de syge og dem, som lider. David udtrykker: ”Det slog mig midt under bønnen, hvor stor forskel, der kan være på bøn, og på hvordan bøn bliver opfattet.”

Vi skal anerkende hinandens styrker
I samtalerne efter gudstjenesten fortæller David om et møde, han havde med Herman, der leder et kristent informationscenter. Med udgangspunkt i Martin Scorseses nyeste film Stilhed talte de om mission og dét at lide for evangeliet.

Fællesskab med en etiopisk menighed.
Biskop Munib Younan havde tidligere refereret til en samtale, som han havde haft med paven. Paven havde udtrykt, at kirken i dag har brug for, at vi anerkender hinandens styrker. Han kategoriserede disse styrker som:

Den ortodokse kirkes standhaftighed, den romersk katolske kirkes disciplin, den anglikanske redelighed, den lutherske kirkes iver for troen, den heroiske karakter af den armenske kirke, den koptiske kirkes martyrium, den reformerte kirkes loyalitet mod skriften, den baptistiske enkelhed og det standhaftige vidnesbyrd fra den syriske kirke, samt evangeliets forkyndelse og sakramenterne i alle kirkerne. 

At det er simplificeret, kan det ikke være tvivl om, udtrykker David, men tanken om, at se vores styrker og støtte hinandens kald til mission og på den måde stå som ét, er en forfriskende indgangsvinkel.

    Dåben binder os sammen
I deres samtale slog Herman fast, at selvom vi har forskellige tilgange til nadveren, er det dåben, der binder os sammen: ”Gennem dåben kaldes vi til at leve med enheden som fortegn fremfor adskillelse – først og fremmest med Gud, men også så vi kan styrke hinanden i troen.”

Vi har én absolut sandhed, som vi må holde fast i, reflekterer David, og det er Jesus. Vores teologi kan variere og vores liturgiske forskelligheder kan være tydelige, men det må ikke aflede os fra vores fælles kald til at være et vidne om troens frisættende magt i Kristus.

Vi må inspirere og opmuntre hinanden
David afslutter sin beretning med at fastslå, hvor berigende det er, at kunne tilbede den samme Gud igennem forskellige udtryk. ”De forskellige former må ikke hindre os i at tilbede sammen, men vi må være bevidste om vores (teologiske) forskelle og så lade os inspirere og opmuntre hinanden til at være ét i vores kald til mission.”