Skip to main content

Tag: tel aviv

Vi har alle brug for forsoning

Skrevet af Kirsten Bitsch Lang d. . Bogført i Blandet, Nyheder fra samarbejdspartnere.

Musalaha kvindegruppe på udflugt i Tel Aviv



Hedva Haymov, Musalahas kvindeafdeling, 20. maj 2016

Jeg ved godt, at man nogle gange, efter at have læst artikler fra Musalaha, kan komme til at overveje: ”Bliver folk ikke trætte af at snakke om forsoning mellem israelere og palæstinensere? Hvor mange gange kan man snakke om de forskellige perspektiver og diskutere dem?”

Forhåbentlig kan denne artikel give dig et indblik i noget af det andet, som vi laver.

Forsoning er ikke kun nødvendigt mellem israelere og palæstinensere. Det er også nødvendigt at forsone sig med sig selv, sin nabo og med Gud.

I april besøgte en gruppe på 28 kvinder en lokal menighed i den sydlige del af Tel Aviv. Denne menighed hjælper til daglig mennesker i den fattigste og mest kriminelle del af storbyen. Vi har flere gange haft grupper i Tel Aviv for at hjælpe. Vi kommer og donerer penge og tøj, serverer et varmt måltid mad, og får en ærlig samtale med dem, som sidder fast i blandt andet stoffer og prostitution.

Det er altid en øjenåbner for os kvinder at se nogle, som lever og overlever i dette hårde miljø. Når vi normalt bruger meget tid på at opbygge relationer og tale om konfliktens problemer, kan vi nemt komme til at tro, at det er på den måde, vi løser problemerne i vores samfund. Men der er mange problemer i det israelsk-palæstinensiske samfund, og konflikten er blot en af dem. Det er nødvendigt at se andre sociale sygdomme og lære af de mange udfordringer, så vi kan bidrage til at løse dem.

Da vi kom, fik vi først en introduktion til arbejdet i det sydlige Tel Aviv og en rundtur i området. Imens blev vi efterfulgt af alle mulige misbrugere og alfonser, der ville sikre sig, at vi ikke blandede os i deres anliggender. Bagefter tog vi tilbage til hovedkvarteret for at bede.

Imens vi sang og bad for dem, vi havde set på gaden, fik suppekøkkenet mere og mere travlt. Alle mulige personer kom ovenpå til vores lille møde for at kigge efter det tøj, som vi havde doneret. Imens de ledte, kunne de høre vores lovsang og vidnesbyrd både på hebraisk, arabisk og engelsk.

Et par tydeligt gravide kvinder fra området havde brugt morgenen på at hjælpe med opvasken, imens de andre uddelte mad. Da de var færdige, sendte lederen de gravide kvinder op til os. En af dem havde været i suppekøkkenet ugen før, og havde i den sammenhæng bedt om forsoning med Jesus og om frelse i hans navn. Denne gang havde hun taget tre veninder med. To af dem talte russisk, så vi oversatte og spurgte dem om, de ville bede sammen med os. Hver og en af dem bad om, at Gud ville tage imod dem og forsone sig med dem.

Efterfølgende spurgte de, om vi ville bede for deres store børn, og om at de ville blive forsonet med deres familier og selvfølgelig med Gud. Vi bad for dem på alle de tilstedeværende sprog.

Så hvorfor tager vi vores kvindegrupper med til Tel Aviv? Fordi forsoning (musalaha) ikke kun handler om, hvordan vi møder forskellige etniske og nationale grupperinger. Vi har alle brug for forsoning. Kvinderne fra Tel Aviv mindede os om, at forsoning kan ske på mange måder, og vigtigst af alt kan det ske på mange måder mellem os og Gud.

Børnebøger fra bibelselskabet var et hit på stranden

Skrevet af Kirsten Bitsch Lang d. . Bogført i Mission og messianske jøder, Nyheder fra samarbejdspartnere.

Andy Ball, Det Israelske Bibelselskab, 10. maj 2016 Påsken er en særlig højtid i Israel – særligt for familier. Derfor besluttede vi i Det Israelske Bibelselskab i Tel Aviv at afholde to store events på stranden. Den første lige inden højtiden begyndte og en undervejs.

Vi var fulde af forventning, da vi nåede til dagen for den første event, for vi vidste, at mange børnefamilier var på stranden og slentrede på promenaden. Da vi satte bordene op med materialer henvendte mange til os med det samme. Særligt børnebøgerne var der stor efterspørgsel på, så med forældrenes tilladelser fik mange børn en god bog med hjem. Smilene var store og brede hos både børn og forældre. Af erfaring ved vi, at mennesker fra mange forskellige steder i verden bruger stranden i Tel Aviv, så vi har altid et bredt sprogudvalg med i bibler. En kvinde fra Nepal fik således sin første bibel fra os. Hun havde hørt om denne bog og havde altid haft lyst til at læse den, men vidste ikke hvordan hun skulle få fat i en. Hun blev glad og fik en ekstra med til en veninde.

Dramaholdet havde forberedt et fint lille stykke, som de optrådte med, og undervejs stimlede folk sammen, så det gav os mulighed for samtaler. Men pludselig dukkede politiet op. Politimanden kaldte på en af deltagerne, men hun var bange og ville først ikke gå over til ham, men da han kaldte for anden gang, gik hun alligevel over til ham. ”Hvad er det, I deler ud? Må jeg se?” spurgte han. ”Vi uddeler Ny Testamenter,” svarede kvinden. ”Må jeg få en?” spurgte politimanden og mens han læste, fortalte han, at politiet havde fået syv klager over vores arrangement, som påstod, at vi tvang folk til at tage kristne bøger med hjem. Som vi stod og snakkede kom en dame og sagde, at han burde arrestere os alle sammen, men politimanden svarede blot, at vi ikke brød nogen lov og at der er religionsfrihed i Israel.

Vores andet arrangement begyndte med problemer, da vores dramahold ikke kunne komme. Det gjorde os lidt bekymrede, for vi syntes alligevel heller ikke, vi ville aflyse. Da vi begyndte at sætte bordene med materialer op, henvendte en italiensk mand sig til os og fortalte, at han var taget til Israel for at finde Jesus. Tænk sig, han gik langs med vandet og så fandt han os! Vi snakkede med ham, bad for ham og han besluttede sig for at følge Jesus! En kvinden kom også over til os og spurgte om, hvad vi lavede. Hun fik et nyt testamente og satte sig på en nærliggende trappe for at læse det. Det endte med en samtale om evangeliet på over to timer!

Igen var børnebøgerne et stort hit. Det var så dejligt at se forældrene give børnene lov til at tage bøgerne, selvom de vidste, der var historier fra både det gamle og det nye testamente.

En mand kom hen til os og begyndte at råbe, at hvis vi ikke pakkede sammen, ville han ringe til politiet. Da politiet kom fik de tilbudt et nyt testamente. ”Jeg fik et i sidste uge, tak,” sagde den ene politimand, som var den samme, som havde besøgt os ugen i forvejen. Han smilede til os og kørte væk.

I løbet af de to events gav vi stort set alle vores ny testamenter på hebraisk væk.

Tak til alle jer som støtter vores arbejde med både forbøn og penge. Vær også med til at bede for alle de frø, der blev sået i løbet af de to dage i påsken.

Evangeliet uden beregning

Skrevet af Kirsten Bitsch Lang d. . Bogført i Mission og messianske jøder, Nyheder fra samarbejdspartnere.

Andy Ball, Det israelske bibelselskab, d. 4 november 2015

Det israelske bibelselskabs butik i Tel Aviv har været på stranden for at dele gratis bibler ud. Det Israelske Bibelselskab arbejder med forskning, oversættelse, publicering og bibeldistribution i Israel. Læs mere om bibelselskabet her

Efter en kortere tid med pause besluttede vi at tage på gaden for at sprede evangeliet. Vi fastsatte en dato, og holdet arbejdede hårdt på at klargøre et nyt dramastykke. Der var en ung gruppe, der sluttede sig til holdet sammen med en gruppe unge svenskere. Vi var alle motiverede og klar med et spændende program for dagen.

Da vi kom til stranden, opdagede vi, at der stort set ingen mennesker var i området. Vi startede vores program med nogle lovsange, og lidt efter lidt begyndte der at dukke folk op. De samlede sig rundt om os og vores borde, som var fulde af bibler, salmer, bøger om Jesu liv og andet ny-testamentelig litteratur, hvoraf det meste var på hebraisk.

Som sædvanlig var hebraiske bibler og børnebøger meget efterspurgt. Det var fedt at se, hvordan holdet delte sig i små grupper for at forkynde evangeliet. Imens glædede jeg mig over at se unge israelere, som udviste en stor interesse for vores arbejde. Deres første spørgsmål var altid: ”Hvor koster en hebraisk bibel?” Hver gang blev de overraskede over, at den var gratis. Vi var nødt til at sætte et skilt op, hvor der stod ”UDEN BEREGNING” for at folk kunne forstå, at biblerne virkelig var gratis.

Det er fantastisk at opleve, hvordan børnene tager børnebøgerne og sætter sig i et hjørne for at læse, imens forældrene ser dramastykket.

Den største succes den dag var lovsangen med den svenske gruppe og resten af holdet.  Holdet startede med at danse, og snart dansede alle i nærheden med både unge og gamle.

Den svenske gruppe blev omkredset af nogle unge israelere, der ville vide, hvorfor de viste så meget kærlighed til dem, når Sverige ellers ikke plejer at kunne lide israelere. Gruppen havde en god mulighed for at vise Guds kærlighed og gå igennem bibelen, for at vise dem profetierne i det gamle testamente og forbinde dem til det nye testamente. Hurtigt kom en religiøs mand og fortalte dem om, hvem han mente Jesus i virkeligheden var, men snart deltog han også i holdets dans og tilbedelse af Gud.

Vi havde så travlt, at vi slet ikke opdagede at mørket faldt på. Vi begyndte at pakke sammen og kunne stadig kigge på mange mennesker, der tog bøgerne og stillede spørgsmål. Inden vi forlod stranden, kom holdet op til mig og sagde, det havde været en fantastisk dag. De havde haft mange gode samtaler og de kunne se, hvordan de unge israelere havde forladt stedet med et smil på læben.

Situationen i Israel er meget anspændt, men lovsangene ændrede den dårlige atmosfære, og hjalp os med at glemme hele den politiske situation. I stedet dansede og lovpriste vi Gud.

Kunsten at række ud

Skrevet af Kirsten Bitsch Lang d. . Bogført i Nyheder fra samarbejdspartnere.

I Tel Aviv-bydelen Florentin ligger Moishe Rosen Center, som drives af Jews for Jesus. Florentin er en hip bydel for fortrinsvis unge israelere, og Moishe Rosen Center har helt fra begyndelsen været fokuseret på, hvordan stedet kan være relevant for de unge og bidrage positivt til livet i bydelen. Det gør de bl.a. ved at afholde kunstudstillinger, som den Eli Birnbaum, leder af centeret, fortæller om her under.

Eli Birnbaum, 4. august 2015, Moishe Rosencenter

Endnu engang har vi afholdt kunstudstilling her på Moishe Rosen Center: ”Indien med den rejsendes øjne” var en udstilling af femten forskellige fotografers og en tegners billeder. Vi åbnede vores døre og lagde lokaler til en udstilling, som enhver, der har været i Indien, ville elske. Vores formål med denne udstilling og andre arrangementer er at være relevante som et fællesskab af Jesus-troende jøder. Derudover vil vi være aktive i vores bydel og være en del af kulturen.

En af fotograferne havde lavet research om Messias-forestillinger til et kunstprojekt. Der opstod en ret spændende samtale, da vi forklarede, at vi mener, at Messias allerede er kommet og at han, Jesus, har forandret vores liv. Hun ønsker at udstille det endelige projekt her i Moishe Rosen Centeret.

Alle fotograferne kom hen og fortalte os, hvor glade de var for, at de kunne udstille på stedet. Vi fortalte alle, at vi er Jews for Jesus, og at centeret er opkaldt efter grundlæggeren, en amerikansk jøde som kom til tro på Jesus som Messias. Vi forklarer også, at vi naturligvis afholder egne arrangementer i bygningen, men at vi også ønsker at stå til rådighed for lokalsamfundet. (Dette er ofte overraskende for andre, som er vant til at tænke på religiøse mennesker, som meget indadvendte og ikke specielt involverede i mennesker omkring dem.)

201 mennesker besøgte udstillingen, og 177 af dem var jøder, som endnu ikke tror på Jesus. Vi havde længere samtaler med 30, hvor vi både åbnede Bibelen og forklarede, hvorfor vi tror, Jesus er Messias. Men stort set alle som kom blev mødt med evangeliet i en eller anden grad.

Vær med til at bede for kunstnerne og for dem som besøgte udstillingen – at de må få lyst til at vende tilbage til Moishe Rosen  Center for at finde ud af mere om, hvem Jesus er.

Artiklen er oprindeligt fra Jews for Jesus’ nyhedsbrev.

Undskyld, hvad koster en bibel?

Skrevet af Kirsten Bitsch Lang d. . Bogført i Mission og messianske jøder, Nyheder fra samarbejdspartnere.

Det Israelske Bibelselskab tager jævnligt på outreach, hvor de går ud i byen og taler med mennesker om evangeliet og uddeler bibler og bøger. Her kan du læse et dryp fra Tel Aviv, hvor Andy fortæller begejstret om dagene og de mange mennesker, de mødte.

Andy Ball, Det Israelske Bibelselskab, 26. maj 2015

Det var tid til at lave endnu en outreach, så teamet arbejdede meget hårdt på at forberede et lovsangs- og dramaprogram. Denne gang besluttede vi at have to outreaches på to dage, én på stranden og én i en park i det sydlige Tel Aviv, som vi sidste gang besøgte for to år siden. Nu var det tid til at besøge parken igen.

Outreachen på stranden blev forsinket. Normalt går vi hen til stranden kl 14, men denne gang tog vi derhen kl 16.30. Vi var overraskede over, at færre familier gik rundt nede på stranden på dette tidspunkt, men langt flere unge par. Så snart dramateamet begyndte programmet, samledes de unge par rundt om os og rundt om de borde, der var fyldt med materiale på hebraisk. Vi begyndte at tale med de unge mennesker, og vi var positivt overraskede over deres spørgsmål. Vi lagde mærke til, at dem vi delte evangeliet med, var meget åbne. Nye testamenter, bibler, DVDer, hebraiske bibler på lydbog (en ny produktion fra Det Israelske Bibelselskab). Alt var gratis. Det var så dejligt at høre: “Undskyld, hvad koster en hebraisk bibel?” “Den er gratis,” svarede teamet. De folk, som gik forbi troede ikke vi gav alt materialet væk gratis.

Teamet havde nogle gode samtaler og var glade for reaktionerne. Og som altid var der også nogle, der var meget vrede på os på grund af det vi gjorde, men efter en lang samtale med dem, hvor vi forklarede, hvad vi tror på, faldt de ned. Nogle gjorde dog stadig grin med os og fortalte at Gud ikke eksisterer.

Vi gav mange hebraiske bibler og nye testamenter og børnenes historier var et hit, som forældre tog for at give til deres børn. Dramateamet gjorde et godt stykke arbejde med at forklare evangeliet gennem drama.

Næste dag tog vi til parken og blev overraskede over at se ikke kun flygtninge, stofmisbrugere og fulde hjemløse, men mange israelere kom forbi.  Flygtningene var glade for at modtage en bibel på deres eget sprog (tigrinya, arabisk, kinesisk, fransk). Vi gav også mange bibler væk på hebraisk og russisk til israelerne. En ung soldat ville vide, hvem vi er, og efter en lang samtale spurgte vi ham, om han ville have en bibel som gave fra os. Han svarede, at han ville elske at få en bibel, og efter han havde fået den, gik han hjem med et stort smil.

Det begyndte at blive mørkt, og det betød, at vi hellere måtte tage hjem, da parken kan være farlig. Da vi pakkede, lagde vi mærke til prostituerede, som begyndte at gå rundt i parken. Vi talte med en kvinde. Hun lyttede og tog imod en pjece om evangeliet. En fra teamet foreslog, at vi bad og tænkte på at komme om aftenen og arbejde blandt kvinderne i parken.

Bed gerne for alle de frø, der er plantet på de to dages outreach. To unge drenge har allerede kontaktet os og vil gerne komme med i en lokal menighed. Vi takker Gud for dette og beder om, at flere vil være med.

Kaffemaskinen blev et redskab for Gud

Skrevet af Kirsten Bitsch Lang d. . Bogført i Mission og messianske jøder, Nyheder fra samarbejdspartnere.

Andy Ball, bibelbutikken i Tel Aviv, 24. februar 2015

Siden januar er det gået lidt sløvt med forretningen – sikkert på grund af finanskrisen. Der er ikke så mange mennesker i gaderne, og det er en stor mulighed for os til at lære vores forretningsnaboer bedre at kende, da vi jo alle har tid til at snakke. Vi har lige købt en ny kaffemaskine, og den er blevet et godt redskab til at dele evangeliet.

En dag så vi vores naboer stå i gaden og snakke med hinanden, så vi inviterede dem ind i vores butik til kaffe. “Det er en god idé,” sagde en af naboerne, “jeg tager småkager med!” Så vi satte os alle ned og nød kaffe og småkager. En af de andre sagde til mig: “Nu har jeg kendt dig i mange år, Andy, men ved alligevel stadig ikke helt, hvem du er, og hvad denne butik har som formål. Vil du ikke fortælle os lidt om, hvad du tror på?” Det ville jeg jo gerne, og det endte med en snak om, hvem der egentligt er jøder, og hvem der er kristne.

Vi takker Gud  for denne mulighed for at dele evangeliet, og vi var overraskede over, hvor villige folk var til at lytte til os. Efter lidt tid skulle vi igen hver til sit, men alle naboerne blev tilbudt et Nyt Testamente på hebraisk og noget andet litteratur.

En færdselsbetjent som går forbi  vores butik hver dag, stak på et tidspunkt genert hovedet inden for. Han havde hørt fra naboerne, at vi havde en kaffemaskine, og at vi delte kaffen ud gratis. Nu har vi en ny ven, som siger godmorgen til os hver dag, og som vi har en mulighed for at dele evangeliet med.

Det er stort at opleve, hvordan Gud åbner dørene for os – selv i vanskelige situationer. Gud har virkelig velsignet os gennem denne kaffemaskine, for siden vi har fået den er der opstået mange muligheder for at  kombinere kaffe, afslapning og god snak.

Jeg håber, I vil være med til at bede for vores næste kampagne på gaden. At sløret må løftes fra de øjne, som læser evangeliet; for visdom i de snakke vi får med andre; for dramateamet og musikerne.

Må Gud velsigne jer alle.

Immanuelkirken åbner igen dørene for byens folk

Skrevet af Kirsten Bitsch Lang d. . Bogført i Nyheder fra samarbejdspartnere.

I syv måneder har Immanuelkirken været pakket ind i plastik på grund af renovation. Derfor har kirken i løbet af ugen været lukket på grund af håndværkernes arbejde. Men i tirsdags åbnede de igen Åben Kirke, så mennesker kan blive vist rundt og få fortalt evangeliet om Jesus mens de ser en rigtig kirke indefra.

Af Dinna Bjerrum Swartz

Det var en stor glæde, da Juan fra Immanuelkirken kunne vise en gruppe rundt i kirken i tirsdags. Disse rundvisninger er en mulighed for at vise lokale israelere, hvad en kirke er, og hvorfor den ser ud som den gør. De første reaktioner var meget positive. En af guiderne skrev:

”Kære Juan!

Jeg vil gerne udtrykke min taknemlighed for dit fantastiske værtskab. Jeg er glad for, at kirken er åben igen. Der er ingen tvivl om, at grunden til, at hele vores tur var en succes, var på grund af besøget i kirken.

Jeg må dele med dig, at efter din fine præsentation og orgelspil, udtrykte mange fra denne gruppe højtuddannede folk, hvor imponerede de var, og hvor godt det havde været. Jeg er en erfaren tour-guide, men du giver noget nyt hver eneste gang. Jeg håber, vi kan fortsætte på denne måde.”

Det var en rigtig god start og kirken glæder sig over at kunne åbne dørene for nysgerrige. Normalt kommer cirka mellem 100 og 150 til kirken om ugen.

Strandbibler i Tel Aviv

Skrevet af Kirsten Bitsch Lang d. . Bogført i Nyheder fra samarbejdspartnere.

Andy Ball er ansat i Det Israelske Bibelselskabs butik i Tel Aviv. Her fortæller han om den seneste kampagne på stranden i Tel Aviv.

Andy Ball, april 2014

Strandbibler2Efter et stykke tids pause, hvor vi ikke har lavet nogle kampagner, besluttede vi at lave en på stranden i Tel Aviv. Til at begynde med var vi meget begejstrede over idéen, og der var over 60 unge mennesker, som meldte sig til at være med. Men så begyndte vi at blive lidt nervøse. Det var første gang vi skulle lave en kampagne på stranden, og vi var usikre på, hvordan de lokale ville reagere. Efter at have tilbragt meget tid i bøn følte vi fred til at fortsætte. Endelig kom dagen, og vi gik alle ned til stranden.

Vi begyndte med at stille borde op, hvor vi lagde bøger, Det nye Testamente på hebraisk, russisk og arabisk samt noget andet materiale. Vi havde også børnebibler og bibler på engelsk. Lige så snart vi havde lagt bøgerne på bordene og hængt skiltet med “Gratis bøger” på plads, stimlede folk sammen for at se på materialet.

Vores dramagruppe begyndte også deres show, og det tiltrak mange unge mennesker. Familier med børn på vej til stranden standsede også op og var meget interesseret i bøgerne. De mest populære bøger var børnebiblerne, Ny Testamente og Salmerne.

Som musikken fra dramagruppen fortsatte med at spille, begyndte nogle af de unge at danse, og vi fik mulighed for at snakke med mange af dem – der var rigtig meget god respons!

Et ortodokst jødisk par med børn gik forbi det sted vi delte bøger ud, og efter et øjeblik kom de tilbage og stillede en mængde forskellige og nysgerrige spørgsmål. Det overraskede os, hvor åbne de var. En anden ortodoks mand deltog også i dansen og blev først bagefter klar over, hvem vi egentligt var. Alligevel ville han gerne have en af vores bøger med hjem.

Efter ca. tre timer på gaden samlede vi de unge mennesker for at høre, hvordan de havde det og deres første svar var: Hvornår skal vi af sted igen?!