Tag: Vestbredden

Bibelselskab: Tillid fra muslimer kan lade sig gøre

Skrevet af Kirsten Bitsch Lang d. 9. januar 2015. Bogført i Nyheder.

Arne Pedersen, 9. januar 2015

Hvert år laver Åbne Døre en verdensrangliste over de 50 lande i verden, hvor det er sværest at være kristen. Den blev offentliggjort i begyndelsen af januar, og den afslører at 2014 var et år hvor forfølgelserne af kristne tog til. Også de Palæstinensiske Selvstyreområder, hvor Israelsmissionen samarbejder med det Palæstinensiske Bibelselskab, er kravlet op af listen. Fra en plads som nummer 34 i 2013 til en 24. plads i 2014.

2014 var året, hvor kristenforfølgelser for alvor fik opmærksomhed på den nationale scene. Ikke bare den kristelige presse har interesseret sig for problemet, men det har fået en bred offentlig opmærksomhed – bl.a. med flere høringer i folketinget. Og det med god grund: ”I år var tærsklen til at komme på listen højere for et land, hvilket indikerer, at forfølgelser på globalt niveau er øget,” fortæller Åbne Døre i en meddelelse i forbindelse med offentliggørelsen. Ifølge Christianity Today måler forskerne hos Åbne Døre forfølgelserne ud fra ”graden af frihed en kristen har til at udleve sin tro i fem forskellige aspekter af livet (privat, i familien, lokalsamfundet, nationalt og i kirken)” samt hvor mange voldelige hændelser der har været.

Det Palæstinensiske Bibelselskab

Når de Palæstinensiske Selvstyreområder er kravlet otte pladser frem på listen, kunne noget altså tyde på, at forfølgelserne her er øget markant. Så vi spurgte vores samarbejdspartner i området, Det Palæstinensiske Bibelselskab (PBS), om, hvad de mener om listen, og hvad deres tanker om forfølgelser i området er. ”De nævnte forfølgelser i de Palæstinensiske Områder er på en måde lidt kontroversielle for mig, da jeg ikke ved, hvad der er målt eller analyseret for at nå frem til det specifikke tal,” fortæller Simon, som er kommunikationsmedarbejder i PBS og understreger: ”Men når det så er sagt, så afviser jeg slet ikke muligheden af, at det er en korrekt placering, for der er forfølgelser, men de er bestemt af bl.a. geografi og kan være både direkte og indirekte.”

Forfølgelser i Gaza

I Gaza, hvor der bor omkring 3.000 kristne, er problemet størst, fortæller Simon: ”Der har været nogle tilfælde, hvor muslimer har forsøgt at tvinge kristne til at praktisere Islam. Nogle af dem har været nødt til at flygte for at undgå repressalier. Andre former for forfølgelser eller indirekte forfølgelser kan fx være, når kristne bliver forbigået i forfremmelser, eller når arbejdsgivere hellere vil ansætte muslimer frem for kristne. En anden form for indirekte forfølgelse er de verbale overgreb, som kristne kvinder bliver udsat for, når de går på gaden uden tørklæde.” Det var i Gaza, Simon oplevede, at en af hans kolleger, Rami, i 2007 blev bortført og dræbt, fordi han var leder af bibelarbejdet i området. PBS har endnu ikke åbnet en ny butik i Gaza, men er i området for at hjælpe lokalbefolkningen efter sommerens krig mellem Hamas og Israel.

Anderledes billede på Vestbredden

”På Vestbredden lægger man knap nok mærke til forfølgelsen, og mange gange bør man ikke engang tale om det i de termer,” mener Simon. ”I PBS har vi i mere end 12 år arbejdet direkte sammen med muslimske partnere, og lokalsamfundet ser os som helt legitime og de får gavn af vores arbejde. I Jeriko har vi et helt unikt projekt, hvor muslimske kvinder hjælpes til en uddannelse og får redskaber til at blive bedre forældre. I dette projekt arbejder vi direkte sammen med en muslimsk velgørenhedsorganisation, som hedder Al Kamar, samt det Palæstinensiske Undervisningsministeriums afdeling i Jeriko.” Projektet Simon fortæller om her er Zakæus’ Hus, som Lisbeth Rasmussen fra Jaffo deltager i som Israelsmissionens repræsentant.

Tillid kræver tid

Simon slutter af med at fortælle, at de muligheder PBS har fået, ikke bare sådan kommer fra den ene dag til den anden. ”Det tager tid og kræfter at opbygge tillid i et lokalsamfund, men det er ved Guds nåde lykkes os at gøre netop det gennem de sidste par år. Vi hører direkte fra vores muslimske partnere, at da de først hørte, vi var kristne, var de tøvende over for at arbejde sammen med os, men nu ser de os som en stor velsignelse for både lokalsamfundet og for deres egne organisationer. Vi tror meget stærkt på at være aktive medspillere i samfundet og at bringe håb og glæde til de mennesker, vi tjener. Også selvom vi er en minoritet, hvilket vi ser som en fordel frem for en ulempe!” Åbne Døre har da også konstateret nogle positive tendenser i årets løb. ”Der bliver formet nye partnerskaber mellem kristne og muslimer i Mellemøsten, hvilket kan have virkelig gode perspektiver i det lange løb,” konstaterer rapporten. En tendens som PBS’ arbejde på Vestbredden altså bekræfter.

Fra Børkop til Betlehem

Skrevet af Kirsten Bitsch Lang d. 4. august 2014. Bogført i Nyheder.

Det var en gruppe meget trætte, men også glade og tilfredse otte unge danskere jeg mødte i Betlehem om morgenen den sidste lørdag i juni. De havde aftenen forinden afsluttet en uge med aktiviteter, samarbejde og fællesskab med andre otte unge kristne fra Betlehem alle med tilknytning til det ungdomsarbejde, som ledes af Det Palæstinensiske Bibelselskab.

Bodil Skjøtt, 4. august 2014

Børnene var fanget af aktiviteterne i Betlehem.

De otte danskere var alle medlemmer af IU og elever fra Indre Missions Bibelskole, IMB, og tilsammen havde de 16 unge fra Betlehem og Børkop under ledelse af Anders Erbs, lærer på IMB, gennemført tre aktivitetsdage for børn og unge i henholdsvis Beit Yala, Beit Sahour og Jenin. Ugens første dage var blevet brugt til at forberede aktiviteterne og lære hinanden at kende og den sidste aften var blevet brugt til at fejre fællesskabet og dele tro og liv.

Da jeg mødte gruppen og deres ledere – foruden Anders var det Issa og Elias fra Betlehem og Simon og Mette fra Aarhus – var det tid til at gøre status:

Mette og ét af børnene i engageret samtale.

De unge fra Betlehem lagde vægt på, at de havde lært vigtigheden af at lægge planer – også selv om ikke alle bliver gennemført. De unge fra Børkop indrømmende, at ugen havde været en stor udfordring for dem. Simon Krüger uddyber: ”Den største udfordring var kulturforskellene. Danskere planlægger. Palæstinensere er for det meste impulsive og sprængfyldte af energi,” smiler Simon og fortsætter: ”Danskere ønsker meget fast struktur og orden. Palæstinensere er omstillingsparate og vandt til at tage tingene som de kommer. De danske frivillige blev udfordret på deres åbenhed og gå-på-mod og samtidig blev palæstinensernes tålmodighed testet. Dog lærte de, at man ved at ændre på strukturer kan effektivisere og gøre fremskridt. På den anden side fik danskerne tro på sig selv og egne evner.”

Glæden er ikke til at tage fejl af... — Glæden er ikke til at tage fejl af…

I det hele tage syntes deltagerne fra Danmark, at de lærte rigtigt meget om sig selv og af deres nye venner fra Betlehem. Simon fremhæver forskelligheden: ”Kulturmøder er fantastiske. Fordi vi er forskellige kan vi lære så meget af hinanden. Det, at vi har samme udgangspunkt og mål, skaber en fantastisk ramme for, at et sådant møde bliver udbytterigt for begge parter,” mener Simon og fortsætter: ”Jeg lærte, at denne potentielle læring er betinget af, at begge parter tør gøre sig sårbare. Hvis ikke man aktivt sætter noget af sig selv på spil og tør lade sig udfordre af den anden part, ender begge grupper med at stå i hver sin ende af en sportsbane og køre deres eget show. I sidste ende vil man direkte modarbejde hinanden. Begge grupper af unge turde sætte dele af deres verdenssyn og selvbillede på spil, så der blev skabt grobund for helt unikke venskaber, som vi glæder os til at bygge videre på.”

Simon lægger også vægt på, at sådan en tur er med til at nedbryde fordomme om, hvordan unge palæstinensere er og hvad de er optaget af: ”For disse unge er konflikten en, ja nærmest naturlig, del af hverdagen. Ikke på den måde, at de ikke ønsker at være den foruden,” pointerer Simon og tilføjer: ”Men deres livsglæde og brand for andre unge mennesker og for at bringe evangeliet videre brød med den mentalitet, som medierne i Danmark tit lader fremstå hos det palæstinensiske folk. Det gjorde enormt indtryk at se, at de er ”normale” unge, der er på Twitter, har karrieredrømme, diskuterer kæresteproblemer på caféer og samtidig har samme dagsorden som os: At bringe evangeliet videre,” slutter han.

Da vi efter en dag med evaluering skulle gøre status blev der summeret op på følgende måde:

1) Vi har lært så meget i løbet af denne uge – om hinanden, om os selv og om hvordan vi kan gøre vores samarbejde meget bedre næste gang. Derfor skal der være en ”næste gang” næste sommer.
2) Vi skal holde fast i og udbygge vores venskab, så vi lærer mere om den Guds menighed, vi alle er en del af. Det kan ske via mails og Facebook, men skal også ske gennem besøg både i Betlehem og på IMB i Børkop.

Det skal blive spændende at se, hvor meget af dette, der kan blive til virkelighed i løbet af det næste år, og om vi også i sommeren 2015 kan støtte Det Palæstinensiske Bibelselskab ved at sende en gruppe unge IU’ere fra Danmark af sted for at lave sommerlejr for børn og unge i samarbejde med deres kollegaer fra Betlehem.

Udtalelse fra Musalaha

Skrevet af Kirsten Bitsch Lang d. 3. juli 2014. Bogført i Nyheder.

Udtalelsen er oversat af Arne Pedersen, 3. juli 2014

Israelsmissionens samarbejdspartner, Musalaha, har også en afdeling, som arbejder med forsoning mellem palæstinensiske og israelske kvinder. Lederne af dette arbejde fra både Israel og på Vestbredden er kommet med følgende udtalelse på baggrund af den aktuelle situation i området:

Til hvem det måtte vedrøre

I dag er der fortvivlelse i Israel på grund af de tre unge mænd, der blev fundet døde på Vestbredden. Jeg modtog følgende udtalelse fra Shireen, lederen af Musalahas kvindearbejde på Vestbredden. Udtalelsen kommer efter hun var blevet kontaktet af nogle palæstinensiske kvinder, som ikke kunne komme i kontakt med deres israelske venner.

Vi, som jeres palæstinensiske søstre, vil gerne udtrykke vores dybeste medfølelse på baggrund af tabet af tre israelske menneskeliv og den smerte som deres familier og samfund må føle. Vi har, indtil nu, stået sammen med jer i bøn om at de tre unge mænd måtte vende tilbage og nogle af kvinderne har været i kontakt med jer, for at udtrykke medfølelse. Vi dedikerer os til stadig at være i relation til jer og til at fortsætte af fredens og forsoningens vej. De palæstinensiske kvinder, som er engageret i Musalaha, billiger ingen former for vold, men ærer livet og freden sammen med det israelske folk.

Undersrkevet
Shireen Awad Hilal, koordinator for Musalahas kvindearbejde på Vestbredden

Jeg vil gerne, som koordinator for Musalahas kvindearbejde i Israel, tilføje:
Jeg har været stærkt bekymret under denne eftersøgning efter de tre unge mænd. På kontoret har vi dagligt bedt for de uskyldige ofre i denne seneste tragedie. Jeg og de andre kvinder som er engageret i Musalahas kvindearbejde i Israel, sender vores dybeste medfølelse til de familier, som har mistet liv på begge sider. Vi vil søge at fortsætte mod freden sammen med vores brødre og søstre i Herren. Vi føler smerten sammen med de familier, palæstinensiske såvel som israelske, som har lidt under den seneste cyklus af vold. Vi lider med begge samfund.

Lad os minde hinanden om i disse ophedede dage, at vores ord ikke skal være præget af gengældelse, men af forsoning. Lad os holde fast i de relationer, der er bygget op og ikke smide års arbejde væk på grund af et malplaceret ”like” på Facebook, som har fornærmet os. Lad os afstå fra at synge med i koret af de mennesker omkring os, som skriger efter blod og lad os i stedet kalde på ham, som har skabt fred imellem os.

Lad os i denne tid blive endnu mere ihærdige efter at arbejde for det gode for hinanden og søge efter muligheder for at velsigne hinanden.

I Ham, Hedva Haymov, koordinator for Musalahas kvindearbejde i Israel.

Læs den originale udtalelse og mere om Musalahas kvindearbejde her. (Eksternt link på engelsk.)