Israelsmissionen søger teologisk netværker

Er du fag-teolog med et stort hjerte for at teori og praksis skal hænge sammen? Er du en dygtig netværker, som kan få andre til at brænde med for en sag? Er du en skarp mundtlig formidler, som kan kommunikere teologisk stof levende og relevant? Så er du et godt bud på Israelsmissionens nye teologiske netværker.

Arbejdsopgaver

Som teologisk netværker får du ansvaret for at udvikle Israelsmissionens missionale indsats i Europa og blandt messianske menigheder i Israel. Derudover skal du dygtigt og skarpt afholde forkyndende og undervisende møder i forskellige kirkelige sammenhænge.

Læs den fulde stillingsbeskrivelse her.

Personlig profil

Vi forventer, du har en personlig åndelig praksis og kan identificere dig med Israelsmissionens formål og grundlag. Du har en selvforståelse som værende en dygtig teolog med høj faglig stolthed. Du har en smittende brand for mission og et personligt initiativ, der ligger over gennemsnittet. Du kan navigere uproblematisk i et bredt udsnit af kirkelige miljøer i Danmark og har både kulturel forståelse og menneskelig indføling. Hvor andre ser begrænsning, ser du muligheder.

Læs mere om Israelsmissionens profil og prioriteringer her og her.

Vi tilbyder

En spændende ny projektstilling med mange muligheder for at sætte sit eget præg. Et arbejdsmiljø med krav om høj faglighed i en uformel atmosfære af fællesskab og nysgerrighed efter nye og bedre måder at være missionsorganisation på. En arbejdsplads på TORVET i Aarhus, hvor teologisk uddannelse og internationalt missionsarbejde forenes i moderne rammer. Et engageret landsstyre, der tænker med.

En stilling på fuld tid med en foreløbig begrænsning på tre år med løn efter aftale med start 1. januar 2019.

Ansøgning

Yderligere informationer om stillingen kan fås ved henvendelse til generalsekretær Arne Pedersen på 2259 0733 eller per mail arne@israel.dk.

Ansøgningsfrist: 29. oktober kl. 12.00

Ansættelsessamtaler: Mandag den 5. november

Ansøgning, cv, karakterblad og dokumentation for højest afsluttede uddannelse samt eventuelle udtalelser sendes via mail som ét samlet pdf-dokument til generalsekretær Arne Pedersen. Ansøgere modtager mailbekræftelse for modtagelse af ansøgningen.