Skip to main content

The Holy Spirit

Her leger vi turister på taget i Jerusalem. Gad vide hvor mange kirker der er på dette billede?⛪️??

Vi har nu været i Israel i én uge. Den første uge er gået meget med at lege lidt turister, at lære Jerusalem, og specielt den gamle by at kende. Vi ankom i går aftes til vores første organisation; Shevet Ahcim, hvor vi skal være indtil torsdag. Her kommer børn med deres familier, som skal opereres for hjerteproblemer. De fleste kommer fra det nordlige Irak, og nogle gange Syrien.

Her på stedet et vi blevet taget rigtig godt imod og jeg er allerede glad for at være her. Alle de frivillige bor her på stedet sammen med de familier som er her, i et stort fællesskab. Og det gør det meget hjemmeligt at være her. Her er også noget mere luksuriøst end i vores lejlighed i Jerusalem ;)

Her på Schevet Achim skal vi bla. Hjælpe med huslige pligter og rengørring. Vi skal også være sammen med familierne som er her med deres børn, og også med på hospitalet og se til dem som er der. Enten før eller efter deres hjerteoperation.

I dag har jeg arbejdet sammen med Camilla som er volontør. Camilla er 27 år gammel, fra Columbia og er messiansk jøde. Hun har været her på Shevet Achim i 6 måneder og skal være her 4 mere. Og hun er rigtig glad for at være her. Hun har et stort smil og et skønt grin!
Her ses Shevet Achim ude fra

Camilla og jeg har i dag gjort hele køkkenet rent. Vi har også rengjort badeværelser, vasket gulve og pudset vinduer. Derudover har jeg bagt kage til en af de andre frivillige Alexa’s fødselsdag her til aften.

Det er dejligt at give en hånd med hvor der mangler, og jeg kunne mærke hun værdsatte min hjælp i dag, og det gjorde mig rigtig glad! Jeg snakkede også med Camilla om hvor dejligt det er at kunne kommunikere med hinanden trods det at vi kommer fra to vidt forskellige lande med med to vidt forskellige modersmål. Hun var enig med mig og sagde; “That’s the holy spirit!” Vi grinte og smilte til hinanden.

Og jeg er ganske enig i hendes svar!