Senere skete det, at Gud satte Abraham på prøve. Han sagde: »Abraham!« og da Abraham svarede ja, sagde han: »Tag Isak, din eneste søn, ham du elsker, og begiv dig til Morija-landet. Dér skal du bringe ham som brændoffer på det bjerg, jeg giver dig besked om.« Tidligt næste morgen sadlede Abraham sit æsel og tog sine to karle og sin søn Isak med. Da han havde kløvet offerbrændet, begav han sig på vej til det sted, Gud havde givet ham besked om. (1. Mos. 22,1-4)

Ugens portion: 1. Mosebog kapitel 18,1-22,24 

I denne uge skal vi se på et af de store familedramaer, der findes i Bibelens fortællinger. Med alt det, der foregår her, er DR-dramaet Arvingerne tyndt og kedeligt.

Familiens hovedperson er Abraham, og i denne uges portion, kan læseren se, hvordan Abraham er bange for, at kongen i det fremmed land vil gøre ham fortræd, og derfor lyver han om, hvilket forhold han har til Sara.

Abraham lyver på trods af, at han har haft besøg af mænd, som har fortalt ham, at han skal blive stamfader til et stort folk. Hvilket var et løfte som Sara ikke kunne tro på, og hun lo af mændene, som hun også benægtede. Abraham løj, selvom han med sit mod havde bedt Herren om at skåne byerne Sodoma og Gomorra.

Familiedramaet indbefatter ikke kun Abraham, men også hans nevø Lot. Lot kommer i vanskeligheder, da mændene i byen vil gøre overgreb på hans gæster. Skal han ofre gæsterne til voldsmændene eller sine døtre? Lot vælger sine døtre, men før der sker nogen skade, bliver gerningsmændene slået med blindhed. Dog er det ikke nemt at være Lot. Gæsterne advarer Lot om, at de vil udslette byen, og han og hans familie flygter derfra. Desværre er Lots kone ikke helt klar til at give afkald på sit liv i byen, og hun ender som en stenstatue.

Det er dog Abraham, der bliver udsat for den største familietest. Gud kalder ham til at ofre sin eneste søn. Abraham vælger lydighedens vej. Det har til alle tider været et stort mysterium, hvordan Abraham kunne gøre det. Gud griber ind, og Abraham får lov til at beholde sig søn.

I dag ser vi mange familier, der kæmper med alle mulige forskellige udfordringer, sorg og smerte. For mig fortæller ugens Tora-portion, at uanset, hvordan vores familiesituation er, så må vi prøve at stole på Gud. Vi må prøve at stole på, at Gud altid er større, end det vi lige umiddelbart kan se og rumme. Gud har en udvej.

Den kan nogle gange være mystisk og forunderlig og helt ubegribelig, men når Gud leder os på vejen, behøver vi ikke at lade os lede af frygt, smerte, bitterhed eller tvivl.

Gud har en visdom, som vi ikke altid kan forstå, og det er her, at vi som Abraham må tage et trosspring. Tro på, at Gud er større!