Den nat viste Herren sig for ham og sagde: “Jeg er din fader Abrahams Gud. Frygt ikke, for jeg er med dig! Jeg vil velsigne dig og gøre dine efterkommere talrige for min tjener Abrahams skyld.” Så byggede Isak et alter der og påkaldte Herrens navn. (1 Mos 26,24-25)
Ugens portion: 1 Mos 25,19 – 28,9
Umiddelbart lyder det ikke som beretningen om en velsignet mand. Der er hungersnød, mobning, slid, smålighed og familiestrid. Men at leve under Guds velsignelse er ikke uden videre det samme som at leve et let og ubekymret liv. Det er at leve under Guds løfter.
Isak var ikke altid helt fin i kanten. Han følte sig truet, fordi hans kone var smuk, og nogen måske ville dræbe ham for at få fingrene i hende. Så lod han som om, hun var hans søster. Den ide havde han ikke fra en fremmed, men bedrageriet blev ikke bedre af, at hans far engang lavede det samme nummer.
Heldigvis er et pletfrit liv ikke en betingelse for at være under Guds velsignelse. Det viser hele Israels historie, og det ved vi i høj grad også fra Det Nye Testamente. Gud udvælger og velsigner den, som ikke er værdig til det.
Guds løfte om velsignelse til Isak i 1 Mos 26,24 er en afspejling af det store løfte til Abraham, hvor hele verden bliver genstand for velsignelsen. “I dig skal alle jordens slægter velsignes,” (1 Mos 12,3). Sådan lød Guds løfte til Abraham. Det bliver i denne uges tora-portion gentaget til Isak, og det gentages i 1 Mos 28,14-15 hvor det til Jakob lyder: “I dig og i dit afkom skal alle jordens slægter velsignes. Jeg vil være med dig og bevare dig overalt, hvor du går.”
Jødernes historie har i høj grad været en lidelseshistorie, men det har også været en vandring under Guds velsignelse. Der er meget i det, vi ikke forstår, og ofte har det været svært at opfatte Guds udvalgte folk som et velsignet folk. Meget af deres lidelse må vi kristne desværre tage ansvaret for. Men mod alle odds består Abrahams folk stadig. Efter alle menneskelige beregninger burde det folk være gået til grunde og forsvundet ud af historien for længe siden. Men Guds løfte står fast. Han har bevaret Abrahams, Isaks og Jakobs slægt gennem alt det, der ville have udslettet et hvilket som helst andet folk. Man forstår det, når nogen midt i genvordighederne sagde, at hvis det er det, du forstår ved velsignelse, Gud, så er vi hellere fri. Men set i bakspejlet ser vi løftets opfyldelse.
“I dit afkom,” har en ekstra og helt særlig betydning. De tre ord rummer Jesus, som i særlig grad blev den Messias, Gud har brugt til at velsigne alle jordens slægter.
