Om morgenen tog Jakob den sten, han havde stillet som hovedgærde, rejste den som stenstøtte og hældte olie over den. Han gav stedet navnet Betel. Tidligere hed byen Luz. Så aflagde Jakob et løfte: »Hvis Gud er med mig og bevarer mig på denne rejse og giver mig føde og klæder, og hvis jeg vender tilbage til min fars hus i god behold, så skal Herren være min Gud;  stenen her, som jeg har rejst som stenstøtte, skal være Guds hus, og alt, hvad du giver mig, vil jeg give dig tiende af.« (1. Mos 28,18-22)

Ugens portion: 1.Mos 28,10-32,3

Vi kan have udlængsel efter at opleve den store verden og så rejser vi, for vi kan altid komme i kontakt med hinanden. Sådan var det ikke da Rebekka sendte sin søn Jakob afsted for at finde sig en hustru. Rebekka sagde farvel og vidste ikke, om hun nogensinde skulle se ham igen. Men hun gjorde det alligevel, fordi det var vigtigere for hende, at han fandt den rette kone, end at han levede i hendes nærhed.

Den første nat kunne Jakob ikke finde ro, kunne det virkelig passe, at han skulle forlade sin familie og land og drage ud i det ukendte? Han spurgte Gud til råds og fik svar i en drøm. Han ser engle der går op og ned af en stige til Guds himmel og hører en stemme som siger: at han skal få afkom, komme tilbage til landet og blive en velsignelse. De samme ord som lød til hans far og bedstefar. Næste morgen rejser Jakob sig opløftet over disse ord og lader stenen, som han har brugt som hovedgærde bruge i en stenstøtte, som han hælder olie på, dvs. indvier og kalder stedet Betel, som betyder Guds hus og lover, at hvis Gud vil gå med ham, så skal Herren være hans Gud.

I begyndelsen går det som i en drøm. Da han efter mange dages rejse når frem til Karan, møder han som den første Rakel, sin kusine, som er ung og smuk og som han må gifte sig med. Han har sikkert været klar til at gifte sig med det samme og rejse hjem, men sådan skulle det ikke gå.

Først skal Jakob arbejde 7 år for at få hende, og på morgenen efter brylluppet viser det sig, at svigerfar Laban har givet ham sin ældste datter Lea. Så skal han arbejde 7 år mere for at få Rakel. Og da han endelig har fået dem, begynder de to søstre at kæmpe for at vinde hans kærlighed. Så da Jakob har arbejdet 20 år for sin svigerfar siger han til ham, at han vil have løn for sit arbejde og at han vil tage hjem. De aftaler en løn, men hans svogre er misundelige og Jakob må flygte. Alt ender dog med en pagtslutning mellem Jakob og Laban om, at de ikke vil bekrige hinanden. Og Jakob kan vende hjem.

Gud havde været med Jakob i de 20 år, han havde rejst. Det havde ikke været lette år, de var fyldt med prøvelser, men også meget velsignelse. Han fik afkom og muligheden for at vende tilbage til sit land. Og han har helt sikkert taget Herren som sin Gud, som han lovede at gøre, hvis han kom godt tilbage.

Når vi sendes ud på missioner – om det så er at finde en god troende kvinde som hustru, eller om det er at gøre en forskel i et andet land i nogle måneder eller noget helt tredje vil Gud også være med os. Han vil sende sine engle op og ned fra Gud til at guide, opmuntre og velsigne os. Han vil være der i med- og modgang. Og har du brug for det, så aflæg et løfte til Gud, prøv om Guds løfter holder. Og gør de, så forpligt dig, gør Herren til din Gud og byg ham et hus.