Da kærligheden til broderen vældede op i Josef og gråden trængte sig på, skyndte han sig ind i sit kammer og græd. Derpå vaskede han sit ansigt og kom ud igen. Han beherskede sig og sagde: »Sæt maden frem!« (1. Moseborg, 43, 30-31)

Dagens portion: 1. Mosebog kapitel 41,1 – 44,17

Tårerne triller ned af kinderne på Josef. Med rystende hænder tørrer han dem væk, men tværer samtidig sin eyeliner og mascara ud i hele ansigtet. Han hulker, går forvirret rundt i sit kammer og svinger hovedet så meget i frustration, at den sorte, pache-formerede paryk falder af og lander på gulvet.

Sådan forestiller jeg mig Josef opløst i gråd kort efter, han ser sin yngste bror Benjamin. Masken krakelerer.

Øjeblikket er vores første glimt af den Josef, der gemmer på sig bag egypter-parykken og datidens markante makeup. Indtil nu har Josef vist sin hårde side: hans brødre er kommet til ham for at købe korn, fordi deres eget land, Kana’an, er ramt af hungersnød. Men Josef møder dem magt og hårde ord. Han kalder dem spioner, holder dem i forvaring i tre dage og tvinger dem til at tage tilbage til Kana’an for at hente Benjamin.

Josef må være fyldt med had. Had til sine brødre over, at de dengang for mange år tilbage lod ham i stikken og sendte ham med en karavane til Egypten. Han må være plaget af et had til en familie, der ikke var, som en familie bør være.

Eller måske var det nærmere dyb sorg over at blive svigtet, der fik Josef til at handle hårdt mod sine brødre. I hvert fald gav han dem en lærestreg og straf, som de uden tvivl aldrig glemte.

Men trods bitterheden, sorgen og hadet gemmer der sig noget andet i Josefs inderste. Et glimt af sin elskede lillebror er nok til, at Josef ikke kan holde kærligheden tilbage. Kærligheden vældede op i Josef, som der står, og selvom han i dagens portion genfinder fatningen, ved vi, at han til sidst lader kærligheden vinde og tilgiver sine brødre.

Josefs kærlighed kan ikke holdes tilbage. Hans kærlighed overvinder had, bitterhed og sorg.

Jeg vil øve mig i at være som Josef.  Og på hver sin side af år nul kan Josef og jeg kigge henholdsvis frem og tilbage på ham, der ultimativt lod kærligheden vinde over et stort svigt. Både Josef og jeg når kun Jesus til sokkeholderne.