Joakim Hjorth, kommunikationsmedarbejder i Israelsmissionen, 2. marts 2018

Jeg sidder på Menighedsfakultetet i Aarhus i et næsten tomt klasselokale. Overfor mig sidder to teologistuderende, Kasper Bergholt (ses forrest på billedet ovenfor) og Philip Kristoffersen. De studerer teologi på 2. semester og har netop været på studietur i Israel. Landet, som en teologiunderviser efter sigende engang har kaldt ”verdens bedste klasselokale.” Turen var arrangeret i samarbejde med Israelsmissionens Unge, med lektor på Menighedsfakultetet Morten Hørning Jensen og tidligere generalsekretær i Israelsmissionen Bodil Skjøtt som anførere. Vi har trodset kulden, for at snakke lidt om turen og dens slipstrøm, over en kop varm kakao.

At rejse er at lære

På det indledende spørgsmål, om hvorfor de tog med på turen, kommer svaret hurtigt fra Kasper: ”For at få perspektiv på Bibelen og undervisningen sat i en ramme – og fordi det var billigt!” tilføjer han smilende. De havde begge store forventninger om at lære noget nyt, at få dybere perspektiver på forståelsen af Bibelen og dens ramme. Og forventningerne blev ikke gjort til skamme: ”Jeg lærte at kigge på Bibelen med et historisk perspektiv” fortæller Philip. ”Det hele blev levendegjort af at komme til Israel og det giver mig noget helt andet, når jeg læser i min bibel i dag. Jeg kan meget bedre forestille mig hvor de bibelske fortællinger er foregået.” Kasper stemmer i: ”Jeg lærte en masse om tematikker i jødedommen som gør sig gældende, for eksempel om templet, guds udvælgelse, og spørgsmålet om ejendomsretten til landet, som går igen i konflikten i dag.”

Perspektiver og praksisser

Enhver som har besøgt Jerusalems gamle bydel, vil have bemærket ihærdigt messende ortodokse jøder ved Grædemuren, som iført nøje udvalgt påklædning reciterer lange bønner under rytmiske bevægelser, eller ortodokse præster i Gravkirken, som fra tid til anden kommer svingende med en røgelsesbeholder, alt imens de baner sig vej til en kavalkade af ikoner og guldbelagte lysestager. Mødet med andre religiøse traditioner gjorde også et stort indtryk på de spirende teologer. ”Vi kan blive inspireret af østkirken og deres praksis, som ikke er forkert, men som virker mærkværdig, fordi vi slet ikke er vant til det. Måske kan vi lære noget, ved at prøve at bruge nogle hjælpemidler i vores andagter, for at illustrere det vi gør og tror på,” siger Kasper. For Philip var det den ortodokse jødedom der satte spor: ”Jeg kan blive fascineret af, at de kan have noget som er så virkeligt og så helligt for dem. Spørgsmålet er, om jeg også kan finde Gud i en praksis?”

Undervejs på turen havde deltagerne, som bestod af teologistuderende og andre kommende eller nuværende ledere i kirken, også flere refleksioner og tid til eftertanke. ”Min bedste oplevelse var en længere vandring i stilhed, i ørkenen. Vi var blevet bombarderet med rigtig mange indtryk, så at få en indgang til stilhed gennem bøn og salmer for derefter at gå langs et stille vandløb i en kløft gav mig bedre mulighed for at finde Gud og stilheden i Israel. Her kunne jeg tænke tingene igennem og prøve at forstå,” siger Philip.

Hvad er evangeliet?

Hovedspørgsmålet på turen var ”hvad er evangeliet?”. Et umiddelbart svært spørgsmål at få has på, men Kasper er på turen kommet nærmere et svar: ”Et eller andet sted så hører templet og evangeliet sammen. For hvis templet er det der muliggør Guds nærvær og evangeliet er, at Gud er kommet nær, så er evangeliet at vi har et sted at gå hen – Jesus. Jesus er kommet helt nær, til sådan en som mig,” siger han og sætter dermed et foreløbigt punktum for oplevelserne i verdens bedste klasselokale. Et punktum, der meget vel kan vise sig kun at være et komma, for de unge teologistuderende.