”Vi må ikke svigte dem, der er kommet til tro gennem Israelsmission”
Af Kirsten Bitsch Lang, 26. april 2019
Ebenezerhjemmet er
et plejehjem i Haifa for jøder og arabere, der tror på Jesus. Else Christensen har
arbejdet her som ledende sygeplejerske fra 1991-1997, og for hende er hjemmet
noget helt særligt:
”Den diakonale og
åndelige omsorg på Ebenezer er afgørende for, at de ældre kan holde fast i
troen,” fortæller Else.
Selvom der er mange sprogbarrierer, da
plejehjemmets beboere taler alt fra jiddish til russisk, så står fællesskabet
på trods af forskelligheder som en stærk faktor i arbejdet:
”Det bedste ved at arbejde på Ebenezerhjemmet
var at se kristne arabere og messianske jøder sidde sammen til morgenandagt og
sige; ’når Jesus har tilgivet os, så kan vi også tilgive hinanden’,” fortæller
hun.
Ebenezer har andagt hver dag, og det er
unikt i Israel, at ældre her kan have åndeligt fællesskab med andre kristne. Desværre lever hjemmet ikke op til de standarder,
som et plejehjem skal på grund af nye regler. De bliver derfor nødt til at
bygge en plejeafdeling til flere millioner kroner for fortsat at kunne drive
plejehjem.
”Det ville være
forfærdeligt for de ældre at skulle flyttes til andre plejehjem, hvor de ikke
kan have åndeligt fællesskab med andre, så tak og lov for, at indsamlingen til
en ny afdeling er i gang,” fortæller hun.
Når Else husker tilbage, så står fællesskabet på trods af
forskelligheder som en stærk faktor i arbejdet:
”Det var fantastisk at arbejde på Ebenezerhjemmet, og man
kom til at holde af de mennesker, der var der. De havde ikke altid haft det
let. Mange led af posttraumatisk stresssyndrom (PTSD), og alligevel kunne man
glæde sig over, hvordan Gud arbejdede med dem på trods af, hvad de havde været
udsat for.”
Else har Ebenezerhjemmet på hjerte. Også i dag, selvom hun
ikke længere arbejder i Israel:
”Målet er det samme i dag, nemlig at de ældre jøder skal
bevares i troen. Og det er så vigtigt, vi bliver ved med at huske dem. Der er
stadig mange traumatiserede jøder, der har brug for omsorg,” mener Else.
Vi håber, at du også vil
støtte indsamlingen til den nye plejeafdeling på Ebenezerhjemmet, så de ældre
fortsat kan blive på Ebenezer og holdes fast i troen.
Tak for din gave!