Den jødiske påskefest – på hebraisk Pesach – er uden tvivl den største af årets fester. Den kaldes også de usyrede brøds fest og fejres til minde om israelitternes udfrielse fra Egypten.

Påsken i GT

Beretningen om udfrielsen fra slaveriet i Egypten står i 2 Mos 12. Her fortælles, hvordan døden, den sidste af de ti plager, gik israelitternes huse forbi. Det skete, fordi de havde smurt blodet fra det slagtede lam på husets dørstolper. Folket skulle holde sig klar til at forlade Egypten i al hast så snart Farao gav dem lov. Der var ikke tid til at lade dejen hæve og derfor måtte de spiste usyret brød. Påskefesten er også omtalt i 3. Mos 24, som den første af årets fester og igen i 5. Mos 16, hvor den nævnes sammen med de to andre valfartsfester.

Påsken i NT

Det fortælles om Jesus at han sammen med sine forældre fejrede påske i Jerusalem første gang, da han var 12 år gammel. Siden israelitternes tilbagevending fra Babylon kunne ofringer kun foretages i templet i Jerusalem. Derfor måtte alle, som havde mulighed for det, rejse til Jerusalem for at fejre festen der. Festens højdepunkt var ofringen af påskelammet og det efterfølgende måltid, hvor man samledes med venner og familie for at spise påskemåltidet. Det skete til minde om Guds indgriben og udfrielse af sit folk fra slaveriet.

Jesus fejrede sin sidste påske i Jerusalem sammen med sine disciple. Det skete i et lokale, som de havde fået stillet til rådighed, og det var ved den lejlighed, Jesus talte om sin forestående død og indstiftede nadveren. Den beretning kan læses i Matt 26,17-29, Mark 14,12-25 og Luk 22,7-23. Her gør Jesus det klart at han selv med sin forestående lidelse og død træder ind i Israels historie som det sande påskelam, der bringer udfrielse ikke slaveriet under Farao, men fra syndens slaveri.     

Jødisk påske i dag

Siden templets ødelæggelse i år 70 har den jødiske påske været en fest som har været tilknyttet hjemmet med påskemåltidet, som det punkt festen drejede sig om. Beretningen om hvordan Israel Gud med stor styrke og vældig arm friede sig folk fra slaveriet og førte den ud i frihed har prentet sig ind i folkets erindring på en sådan måde at det mere end noget andet har været med til at skabe jødisk identitet. Man skal fejre festen ikke blot til minde og det som skete en gang for andre menneske langt til bage i historien, men som om det nu var en selv der gik ud af Egypten og oplever hvordan det er at gå fra slaveri til frihed og fra mørke til lys, fra at være slaver til at være frie mennesker.

Påskefesten må forberedes i god tid. Den gamle surdej må renses ud og det betyder helt konkret at huset og ikke mindst køkkenet skal gøres rent og alt hvad der kan gøre – blive til surdej skal smides væk. En sådan rengøring strækker sig også til butikker, der handler med madvarer. Her forsvinder mel og andet fra hylderne i den uge, som påsken eller de usyrede brøds fest varer.

Det højtidelige øjeblik kommer, når familien samles omkring påskemåltidet, som bedst kan beskrives som et liturgisk måltid, hvor man læser, synger og beder sig gennem beretningen om Guds store og under fulde gerninger. Hagada sel Pesach (Fortællingen om påske) hedder den liturgi bog, som anvendes.

Foruden selve hovedmåltidet og det usyrede brød, som kaldes matza, indgår der en række andre ingredienser i måltidet på en påskeaften.

1. Haroshet – som er en kompot lavet af æbler, rosiner, mandler og kanel. Den skal minde om den ler som israelitterne lavede teglsten af i Egypten.

2. Maror, som er bitre urter lavet af bl.a. peberrod.  Det skal minde om de trængsler israelitterne måtte igennem under Farao

3. Persille eller anden salat, som dyppes i saltvand og derefter spises til minde om de salte tårer forfædrene græd da de råbte til Gud om hjælp

4. Saltvand som minder om fædrenes tårerEn lammeknokkel eller et ben fra et andet dyr, som en påmindelse om påskelammet hvis blod man smurte på dørstolperne

5. Et hårdkogt æg, som også kaldes Chagiga, og som symboliserer det ekstra offer man bragte i templet ved festerne.  

I forbindelse med måltidet drikker man også fire glas vin, et for hvert af de måder hvorpå Israels udfrielse beskrives, når det i 2. Mos 6,6-7 hedder: Jeg er Herren, jeg vil (1) føre jer bort fra tvangsarbejdet i Egypten og (2) befri jer fra trældommen. Jeg vil (3) udfri jer med løftet arm… Jeg vil (4) tage jer til mig som mit folk.

Påskefesten begynder efter den jødiske kalender, den 15 Nisan, eller den 14. Nisan om aftenen. Festen fejres i otte dage. Påbuddet om at spise usyret brød gælder ikke kun påskemåltidet, men hele ugen.  

Et messiansk påskemåltid

Messianske jøder fejrer også påske på samme måde og på samme tid som andre jøder fejrer påsken. Men den jødiske påske fejres i lyset af Jesus Messias. Gennem sin lidelse og død er han blevet det sande påskelam og det som fejres er ikke blot udfrielsen fra slaveriet i Egypten, men endnu mere befrielsen fra syndens slaveri og fra dødens mørke.

Download hæfte med påskeliturgi her.

Download en familievenlig påskeliturgi her.