Den jødiske påskefest – på hebraisk Pesach – er uden tvivl den største af årets fester. Den kaldes også de usyrede brøds fest og fejres til minde om israelitternes udfrielse fra Egypten.

I forbindelse med påskefesten fejres der også påskemåltid, som bedst beskrives som et liturgisk måltid, hvor man læser, synger og beder sig gennem beretningen om Guds store og under fulde gerninger.

Messianske jøder fejrer også påske på samme måde og på samme tid som andre jøder fejrer påsken. Men den jødiske påske fejres i lyset af Jesus Messias. Gennem sin lidelse og død er han blevet det sande påskelam, og det som fejres, er ikke blot udfrielsen fra slaveriet i Egypten, men endnu mere befrielsen fra syndens slaveri og fra dødens mørke.

Israelsmissionen tilbyder at stille en liturg til rådighed, som kan guide og fortælle gennem måltidet. I sørger selv for maden. Et påskemåltid kan f. eks. kombineres med foredraget ”Påske i Jerusalem – dengang og i dag” v/ Bodil Skjøtt

Læs mere om påsken her.

Download hæfte med liturgi til påskemåltid her.

Download en familievenlig påskeliturgi her.