Vold fører til åndelig krise
– svar fra ungdomsledere

Shadia Qubti, Musalahas ungdomsafdeling, 11. maj 2016

”På den ene side græder jeg over alle de dræbte palæstinensere, men på den anden side skal jeg som leder konstant overveje, hvordan jeg viser mine følelser… Jeg kan ikke prædike Guds fred den ene dag og tale for vold den næste” (ungdomsleder i Musalaha).

I februar skrev jeg om nogle af de udfordringer, som unge kristne palæstinensere stod i under den seneste voldelige periode i Israel. I den første artikel fortalte jeg om børn og unges reaktion på den kontinuerlige cyklus af vold. I denne artikel fortæller jeg om ungdomsledernes egne oplevelser og svar på mediernes og voldens indflydelse blandt børn og unge. Læs første del af artiklen her.

Volden

Mens lederne fortalte om de unges reaktion på volden, delte nogle af lederne også deres personlige kamp med angsten. En leder fortalte: ”En dag, mens vi holdt pause og legede med børnene ude i en gårdsplads, tvang en militær jeep sig ind i gården. De kiggede efter nogle børn, som havde kastet sten efter et checkpoint i nærheden. De råbte efter os ”Hvem kastede sten?” Vi skyndte os at få børnene indenfor. Jeg var nervøs, bange og vred over det, der lige var sket.”

En anden leder fortalte om sin indre kamp. ”Jeg føler mig undertrykt og ydmyget som palæstinenser, men på den anden side er jeg en leder for børn og unge, og jeg må være mit ansvar bevidst.”

Sociale mediers rolle under konflikten

”Da videoerne begyndte at cirkulere på de sociale medier, kunne jeg som voksen godt forholde mig objektiv omkring det. Men jeg kan ikke se, hvordan en 12 årig dreng eller pige kan nå frem til det samme.”

Den første nyhedskilde for unge palæstinensere er Facebook. Når de unge ser billeder eller videoer på Facebook, som viser tilskadekomne og er efterfulgt af et budskab som taler for vold, stiger frustrationerne og skaber en hævngerrighed hos de unge.

Vi kan dog ikke bebrejde de sociale-medier som hovedintiativtageren til den voldelige opførsel blandt unge. Denne generation, som er født i de sene 90’ere, har levet under krige, besættelse og terror hele deres barndom. Et studie fortæller, at gentagende visning af politisk vold mod palæstinensere har indflydelse på unges psykologiske tilstand. Disse unge udviser en højere grad af usikkerhed, angst, emotionel træthed, depression og post traumatisk stress.
Vi overvejede denne undersøgelse og blev klar over, at mange i disse påvirkninger er ude af vores hænder. Samtidig er der stadig brug, for at skabe et sikkert rum for de unge, hvor de kan møde det bibelske svar til verden omkring os.

Hvordan kan vi hjælpe vores unge?

I vores diskussioner gav vi indspark til, hvordan vi kan hjælpe vores ungdom i denne svære periode. Det var en stor hjælp at høre, hvordan andre ledere taler om situationen, og vi havde alle noget at give videre til hinanden.

Vi skal være opmærksom på, hvordan vi udtrykker vores følelser og frustrationer online. Mens vi begræder tabet af vores landsmænd, skal vi være forsigtige med, hvordan vi udtrykker vores sorg og vrede, så det ikke for håbløsheden hos de unge til at stige.

Vi skal turde at være sårbare over for vores børn og unge. En leder sagde: ”Jeg prøver ikke at bevare et Supermans-billede over for de unge. Sommetider ved jeg ikke, hvad jeg skal svare, vi har ingen gode svar, men i stedet for at feje spørgsmålene ind under gulvtæppet, adresserer vi spørgsmålene og er ærlige om, at vi som ledere ikke altid har svarene.”

Vi skal bede. En anden leder sagde ” Jeg synes, min rolle blandt de unge er at skabe forandring. Nogle kaster med sten, men jeg tror, at vi skal stå imod igennem bøn. Lad os bede for andre unge i landet. Lad os byde ind med vores bøn for vores konflikt.

Vi skal hjælpe vores unge til at se på konflikten fra et åndeligt perspektiv. En anden leder nævnte, at vi skal minde de unge om, at bibelen er fuld af eksempler på mennesker, som ikke havde et nemt liv. ”På trods af deres udfordringer arbejdede Gud med dem. Når man er efterfølger af Jesus, handler det ikke om at have et nemt liv, men at lære at sejre på trods af sine problemer”.

Vi skal kæmpe imod offermentaliteten, ved at opmuntre de unge til at tænke på andre. ”Jeg opmuntrer mine unge til at vokse i medfølelse for andre i deres by. Jeg opmuntrer dem til at give tøj til dem, som lider på baggrund af volden”.

Mens meget at de vi snakkede om udtrykte håbløshed, forlod vi mødet med håb. Vi er her ikke blot for at informere de unge, men for at vandre med dem på deres livsrejse og hjælpe dem med at finde svar. Vi vil hjælpe dem med at tænke kritisk, forsigtigt, og få et kristent tankemønster angående deres valg og de konsekvenser, som følger med. På denne måde giver vi dem redskaber til at søge og finde svar på egen hånd.
Grupper af ledere tog hjem med nye ideer og med vished om, at de andre ledere arbejder med på at udruste palæstinensiske unge til at leve som kristne midt i enhver vanskelig situation.

[payment_pre project=”13″]