Indsamling
Regnskab, fradrag og etik
Læs mere om, hvordan vi behandler dine penge og dine data her.
Det er muligt at få skattefradrag for sine gaver til Israelsmissionens arbejde. Israelsmissionen er godkendt jf. Ligningslovens § 8.A til at modtage gaver med fradragsret.
I 2020 kan du maksimalt få fradrag for 16.600 kr. Ønsker du at få et højere fradrag, har du mulighed for at oprette et gavebrev.
For at dine økonomiske gaver til Israelsmissionen kan blive oplyst til SKAT, skal vi bruge dit CPR-nummer.
Indberetningen til SKAT foretages på giverens CPR-nummer. Ægtepar kan beslutte sig for, om gaven skal registreres hos kun den ene ægtefælle eller deles mellem begge med 50% på hver. Hvis man ønsker at dele fradraget, skal begge ægtefæller oplyse CPR-nummer.
Fradragsreglerne gælder alle former for økonomiske gaver til Israelsmissionen på nær medlemsskab, der ikke er fradragsberettiget.
Efter nytår sender vi en samlet årskvittering til alle, som har givet økonomisk støtte til vores arbejde.
Israelsmissionen samler ind via israel.dk, e-mails, Facebook, magasin, Direct Mails, MobilePay og i samarbejde med frivillige. De indsamlede midler anvendes til fordel for projekter i Israel og til arbejdet generelt, jf. formålsparagraffen.
I Israelsmissionens indsamlingsarbejde og brug af indsamlede midler har vi forpligtet os på følgende retningslinjer:
- Etiske retningslinjer for Dansk Missionsråds medlemsorganisationer.
- Indsamlingsetiske retningslinjer for ISOBRO’s medlemsorganisationer
- Egne indsamlingsetiske retningslinjer, som ISOBRO’s medlemsorganisationer selv skal stille retningslinjer for.
Persondataforordningen går i al sin enkelhed ud på, at du skal have de samme rettigheder over dine data, når du færdes på elektroniske platforme, som når du ikke gør. Eller sagt på en anden måde: Når vi ikke vil have, at fx Facebook ansætter en person til at følge efter os og se, hvor vi handler, hvad vi bedriver fritiden med eller hvem, vi er venner med, så skal det også være okay, at Facebook ikke kan se det samme i den elektroniske verden.
Derfor har politikerne gerne villet give brugere af elektroniske medier kontrollen over deres elektroniske data tilbage. Det er det, dataforordningen går ud på.
I Israelsmissionen har vi også persondata. Det har vi fx på dem, der abonnerer på vores blad eller vores nyhedsmail. Det kan også være data på dem, som har givet os en gave på et tidspunkt, eller som har oprettet forskellige fastgiveraftaler hos os. Hvis du har rejst med os på et tidspunkt, har vi ganske givet også nogle data på dig.
Israelsmissionen indhenter aldrig data om dig uden dit vidende eller samtykke. Når du besøger vores hjemmeside, er det ikke sådan, at vi så pludselig ved hvad du fik til aftensmad i går eller hvilke film, du foretrækker at se i biografen. Har vi brug for at vide noget, spørger vi – og vi spørger dig.
Israelsmission videregiver heller aldrig dine data i kommercielt øjemed. Der er ingen betalende aktører, som får del i vores oplysninger om dig. Alligevel er vi nødt til at dele vores data om dig med enkelte af de samarbejdspartnere, som hjælper os – fx SKAT, Nets eller Vennedatabasen, som er vores elektroniske kartotek.
Vi behandler dine data med omhyggelighed og respekt. Har du spørgsmål til hvordan vi agerer, er du altid velkommen til at kontakte os.
Seneste årsregnskab kan altid downloades her eller rekvireres på sekretariatet.
Giv det bedste tilbage
Vil du være med til at give budskabet om Jesus tilbage til det jødiske folk?