Bibelselskabet
BIBELENS BUDSKAB TIL OMRÅDET
Det Israelske Bibelselskab arbejder for at få Bibelens budskaber ud i Israel. Det gør de ved at forske, oversætte, publicere og distribuere Bibelen.
Hvert år distribuerer de ca. 15.000 nytestamenter på hebraisk og arabisk.
“Visionen og vores inderste ønske for Bibelselskabet i Israel er, at enhver skal kunne forstå budskabet i Guds Ord, personligt engagere sig i det og have den velsignede mulighed at reagere positivt på dets kald og åbenbaring.”
I Tel Aviv har de en butik på Ben Yehuda str. og arbejder også ud fra Åben Kirke i Immanuelkirken, hvor mange israelere og turister hvert år kommer ind. Udover at sælge bibler og kristne bøger er butikken og kirken en god mulighed for at komme i snak med jøder og andre, der viser interesse for det kristne budskab.
Hovedkontoret er i Jerusalem, hvor de også har en bibelbutik, som ligger centralt, tæt på Jaffa Gate ind til den gamle by. Samme sted er der en udstilling, som fortæller om Bibelens tilblivelse. Formålet med udstillingen er blandt andet at vise, at Det Nye Testamente er en naturlig fortsættelse af Det Gamle Testamente, jødernes bibel.
”Mange israelere kommer forbi hver dag. De vil vide mere om Jesus. De stiller spørgsmål, og vi er her for at dele vores tro med dem.”
Støt Bibelselskabet i Jerusalem
Du kan give en gave til Bibelselskabet her og hjælpe dem med at sprede det gode budskab. Tak for din støtte.
Giv det bedste tilbage
Vil du være med til at give budskabet om Jesus tilbage til det jødiske folk?