Skip to main content

Jews for Jesus


Mission i hele verden

Jews for Jesus eksisterer for at gøre spørgsmålet om, hvem Jesus er, til et uundgåeligt spørgsmål for jøder verden over. Derfor går de på gaden i verdens storbyer og stiller mennesker spørgsmålet: “Hvem mener du, Jesus er?”

”Jeg hilste på et par og spurgte, ”hvem tror du, Jesus er”, som jeg så ofte gør. De kiggede forundret på mig og sagde noget, jeg ikke forstod, mens de vinkede afvisende og gik væk. Vi gik videre, og jeg foreslog, at vi skulle bede til Gud om, at vi måtte få nogle gode samtaler. Mens vi bad på ungarsk, begyndte nogen at råbe bag os: ”Undskyld, vent, vent!” Derefter rørte nogen ved min skulder. Det var kvinden fra før. Hun sagde til mig: ”Undskyld, men jeg læste bagsiden af din T-shirt. Det er jo hebræisk. Hvem er I?” ”Vi er jøder, som tror på, at Jesus er messias,” sagde jeg. ”Jesus?” sagde hun. ”Men jøder tror da ikke på ham.” Jeg smilede. ”Det gør jøder som os.” De så først forbløffede ud, men det udtryk blev hurtigt afløst af interesse.

Ildi, om oplevelse fra kampagne i Budapest

Organisationen blev stiftet af Moishe Rosen i 1973 og har cirka 200 ansatte missionærer fordelt på 22 afdelinger i Nordamerika, Israel, Vesteuropa, det tidligere Sovjet, Sydafrika, Brasilien og Australien. Israelsmissionen og Israelsmissionens Unge har haft volontører med på Jews for Jesus-kampagner i USA, Israel, Ungarn, Rusland og Brasilien.

Ud over traditionel gadeevangelisation holder Jews for Jesus opfølgende møder med bibelstudie og undervisning, evangelisation via internettet, de bruger drama, kunst og musik, og senest har de startet caféer, hvor kunderne ud over kaffen også kan få en snak om de eksistentielle dele af livet.

Giv det bedste tilbage

Vil du være med til at give budskabet om Jesus tilbage til det jødiske folk?